Salg af træflis & barkflis i Nordsjælland & Storkøbenhavn

Er det på tide, at du gør noget godt for din have? Der er mange grunde til at bruge barkflis i haven. Foruden den æstetiske dekoration, som det er, så giver det en beskyttende og nærende dækning af jorden mellem planter og buske. Hos Vangehus sælger vi træflis og barkflis i Værløse samt hele Nordsjælland & Storkøbenhavn.

Hvorfor skal du anvende træ- og barkflis?

  • Minimal vedligeholdelse
  • Ukrudtsbekæmpelse uden sprøjtemidler
  • Forøgelse af planternes vækst
  • Bedre trivsel for mikroorganismer og regnorme
  • Beskyttelse mod frostskader og dannelse af skylrender på skråninger samt udvaskning af mineraler og næringsstoffer

Hvordan bruger man barkflis?

For at få det optimale udbytte af barkflis er det vigtigt, at det bliver gjort rigtigt fra starten. Her kan du se, hvordan man gør:

  • Rens jorden meget grundigt (dæk evt. med våde aviser)
  • Fjern ca. 10 cm jord ved bedets kanter
  • Strø gødning ud (endelig ikke ovenpå barkflisen)
  • Læg barkflisen ud i et mindst 10 cm tykt lag
  • Én kubikmeter rækker så til ca. 10 kvadratmeter

Forskellige typer ​barkflis og træflis

Dækbark 40

Groft hakket bark af fyretræ – til alle typer bede uden hældning.

Dækbark 20

Fint hakket bark af fyretræ – til alle typer bede uden hældning.

Revet bark

Aflange trevler fra grantræer – til alle typer bede – er især anvendelig på skråninger fordi strukturen gør, at barkflisen nærmest fletter sig sammen, og derfor bliver liggende selv ved regnskyl.

Se vores priser her.

Træflis til haven

Træflis er små hakkede træstykker fra blandet træ. Det anvendes til havegange og andre steder, hvor der ikke er planter. Træflisen udskiller træsyre ved regnvejr, hvilket kan skade nyplanter alvorligt.

Effekter af barkflis​

Ved at anlægge barkflis sikrer du et godt underlag, hvor regnvand stadig kan trænge ned og fordele sig jævnt under det flisbelagte område. Dermed forhindrer du udvaskning af mineraler og næringsstoffer. Samtidig dæmpes også vandets fordampning under barkflisoverfladen. Det betyder, at jorden ikke tørrer ud, mens ukrudtet intet lys får og derfor ikke kan gro. Det er også derfor, det er vigtigt, at barkflislaget bliver minimum 10 cm tykt.

Grundet barkflisens fugtighedsregulering får mikroorganismer og regnorme et godt miljø at arbejde i og sørger dermed for en god formuldning længere nede i jorden til gavn for planterødderne. Barkflisen skaber derved en fremadskridende jordforbedring og tilfører under sin nedbrydning jorden mange vigtige næringsstoffer. Til gengæld binder den friske barkflis under denne proces en del kvælstof, hvorfor gødning inden flisudlægning er nødvendigt.

Vedligeholdelse  af have med barkflis

Er planterne i dit bed ikke bunddækkende, anbefales det at fylde op med barkflis i takt med nedbrydning, således der altid er et friskt lag øverst til at fange nye flyvende ukrudtsfrø.

Skulle der trods grundig rensning af bedet inden flisudlægningen alligevel dukke enkelte ukrudtsplanter op, vil jorden nu have fået en så porøs struktur, at ukrudtet let kan trækkes op.

Kontakt os for at høre nærmere og få et tilbud

Du finder os i Værløse nær Farum, Måløv og Ballerup, men vi kan levere til hele Storkøbenhavn og Nordsjælland. Har du spørgsmål til priser, levering, afhentning eller andet, vedrørende flis, barkflis eller træflis, så er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 28 88 58 51, sende en mail til service@vangehus.dk eller ved at udfylde vores kontaktformular.

Vangehus